Færre indbrud i Påsken
Dan Jensen
Østjyllands Politi har lavet en foreløbig opgørelse over antallet af indbrud i påskedagene.
Og niveauet for anmeldte indbrud ligger på nuværende tidspunkt en anelse under niveauet for samme tidspunkt sidste år, oplyser politiinspektør Jan Andersen, Østjyllands Politi
Der er anmeldt 63 indbrud imod 68 sidste år.
Østjyllands Politi forventer dog, at der i lighed med tidligere år, vil blive anmeldt indbrud i løbet af de kommende dage, efterhånden som folk vender hjem fra ferie.