Grenaa Havn får ny mobilkran
Dan Jensen
En ny stor mobilkran ankom i går til Grenaa Havn.
Med investeringen efterkommer havnen et stort behov hos flere af de virksomheder, der i stigende grad bruger havnen.
Godsomsætningen på Grenaa Havn er i perioden fra 2000 til 2012 steget med 80 procent, hvilket er betydeligt over den samlede udvikling på landsplan.
Den nye kran vil første gang kunne ses i aktion, når havnen midt i februar tager imod et skib med 15.000 tons træpiller.