Om at gøre noget

Sådan lidt hengemt bag nogle træer ud til landevejen mellem Bredsten og Give ligger den. Søen. Tøsby Sø tror jeg nok den hedder.
Jeg kender den så godt, og jeg kender den så dårligt. Den ligger lokkende derinde, men ingen skilte viser vejen derind. Jeg tror ganske enkelt ikke, at der er stier at gå på langs søen, men jeg skal ærligt erkende, at jeg ved det ikke.
Men derfor nyder jeg søen alligevel, for selvom jeg altid blæser forbi den, så ligger den der trofast og stille og den virker som en lille smuk perle i landskabet.
Den fortjener ros, hvilket er underligt, for søen har jo egentligt ikke gjort noget. Dens styrke er, at den ikke gør noget.
At gøre noget.
Det er sådan et mantra i vores verden, for hvis vi mennesker ikke gør noget, så står tingene stille, og det dur ikke. Bare spørg søen i Tøsby. Hvis der ikke kommer nyt vand til og gammelt vand, der forsvinder, bliver det til noget ildelugtende, ulækkert vand.
Så der skal ske noget. Og der sker sørme også noget. Det fandt jeg ud af, da jeg var til nytårskur i Vejle Kommune. Det var erhvervslivet, som samlede sig i musikteatret, og her fandt man ud af, at den sø, som kaldes livet, ikke står stille.
Især da seks unge mennesker fra HTX, altså det tekniske gymnasium, kom på scenen for at fortælle om deres opfindelser, tror jeg vi var mange i salen der tænkte:
Hold da kæft.
De unge menneskers verden kredsede ikke kun ligegyldige realityprogrammer eller de nyeste smartphones. Næ, de arbejde med forskellige ting som e-coli bakterien eller intelligent undertøj, der kan sladre, hvis eksempelvis en ældre er ved at få et tryksår.
Hvabehar. De unge mennesker gør noget. Som så mange andre mennesker vælger de at gøre noget. Nogle skriver digte, andre bygger en garage, og andre igen kører en stor brandbil ud til en ildebrand og slukker de sultne flammer.
Vi mennesker gør noget, for vi kan ikke lade være, og derfor udvikler vi os hele tiden. Det kommer der ikke altid noget godt ud af, hvilket søen i Tøsby sikkert er enig i.
Den behøvede ganske givet ikke en stor vej og landbrug som naboer, den ville sikkert bare hellere være i fred, men det får den nu ikke lov til.
For vi mennesker gør noget.
De unge mennesker viste den eftermiddag i musikteatret med al tydelighed, at fremtiden nu ikke er så ringe endda, for der er idérigdom og specielle evner derude. Og endda ret stor idérigdom og ret store evner.
Og det skal vi bare være glade for, for som det gamle ordsprog lyder, kan vi jo ikke leve af at klippe hinandens hår, eller omformuleret til noget ungdommen nogle gange misforstår, så ville det lyde, at vi jo ikke kan være realitystjerner alle sammen.
De unge mennesker fra HTX sparkede røv der til nytårskur, for de gør noget, ja endda mere end vi halvgamle gubber regnede med.
Jeg vil også gøre noget. Jeg vil en skønne dag stille bilen fra mig og gå hen til Tøsby Sø. Det virker som et eventyr, der venter.
Livet består af mange komponenter fra forskning af e-colibakterier til eventyr af jomfrueligt land. Og jeg vælger eventyret, for jeg har ingen evner ud i colibakteriernes liv og gøren.
Godt at andre har. Sådan er rollerne så dejligt fordelt.
Tøsby Sø. Vi ses.