Fortsæt til indhold

4,2 mio. kroner til Museum Østjylland

Arkiv
Dan Jensen

Hvorfor opgav stenalderbønderne langs Djurslands kyster landbruget for at gå på sæljagt for 5.000 år siden? Det skal et arkæologisk forskningsprojekt, ledet af Museum Østjylland, prøve at finde svar på.
Til formålet har Museum Østjylland netop modtaget 4,2 mio. kroner fra VELUX FONDEN, og museet vil de næste tre år stå i spidsen for et internationalt hold af forskere.
Meget tyder på, at det var kontakten med sæljægere, der levede ved Sveriges vestkyst og i Østersøen, der gav udslaget for skiftet fra landbrug til sæljagt. Ved hjælp af omfattende naturvidenskabelige analyser af bl.a. dyre- og menneskeknogler fra stenalderbopladser på Djursland skal det belyses, hvor omfattende kontakterne har været.