Fortsæt til indhold

Stor succes med mikrofleksjob

Arkiv
Bent Larsen

Det kan nærmest virke til at være for lidt til at give mening - at have et arbejde på kun 2-10 timer om ugen. Ikke desto mindre har Randers Kommune siden sommeren 2013 oprettet hele 85 af den slags stillinger på kommunale arbejdspladser og godt 60 på private arbejdspladser.

Muligheden for at oprette stillingerne - de såkaldte mikrofleksjob til mennesker med stærkt begrænset arbejdsevne - er kommet i forbindelse med regeringens reform af fleksjob og førtidspension. Og i Randers har det været en stor succes.

Det er Jobcenter Randers, der hjælper arbejdspladserne med at oprette stillingerne og matcher de ledige, der er godkendt til fleksjob med de ledige stillinger.