Fortsæt til indhold

Afdød fisket op af Randers Havn

Arkiv
Bent Larsen

En bil blev i går eftermiddag fisket op af Randers Havn og i bilen lå en afdød kvinde.
Havnen havde fået en melding om, at en ekkolokalisering havde afsløret, at der lå en større genstand på bunden af havnen. Derfor blev dykkere sendt ned for at undersøge sagen, og det var i den forbindelse, at bilen blev fundet.
Bilen er den, som den 44-årige Tina Dahl Andersen var kørende i, da hun forlod sit hjem den 27. august sidste år, og det formodes, at det også er hende, der lå i bilen.
Den formelle identifikation afventer dog en nærmere undersøgelse.