Fortsæt til indhold

Nu begynder kræftscreeningsprogram for tarmkræft

Arkiv
Bent Larsen

Tarmkræft er den tredje hyppigste kræftsygdom. Hvert år rammer den 4200 danskere, og 2000 dør af sygdommen. Mandag den 3. marts går starten til Danmarks mest omfattende kræftscreeningsprogram.
Blod i afføringen er et af de første tegn på tarmkræft, og derfor inviteres alle borgere i hele landet mellem 50 og 74 år til at indsende en afføringsprøve, som analyseres for spor efter blod.
Det tager fire år, før alle borgere mellem 50 og 74 år i Region Midtjylland har modtaget deres første invitation, og derefter vil alle i aldersgruppen blive inviteret hvert andet år.