Gårdbrand muligvis påsat
Bent Larsen
Politiet arbejder ud fra en teori om, at den voldsomme brand, der natten til i går hærgede en gård på Robstrupvej nord for Grenaa, kan være påsat i forbindelse med et indbrud.
Kort før branden blev opdaget hørte familien, der bor på gården, lyde og muligvis også stemmer uden for, og en hund gøede.
Politiet oplyser, at en port stod åben, og at der var smidt en sadel i stalden.
Politiet har sikret sig DNA-spor fra brandstedet, og brandteknikkere er gået i gang med at undersøge omstændighederne ved branden.
Politiet hører gerne fra eventuelle vidner.