Ingen penge til Randers Cykleklub af 1910
Dan Jensen
Randers Cykleklub af 1910 havde ikke umiddelbart held med at søge kommunes udviklingspulje om 90.000 kr.
Pengene skulle gå til udstyr med henblik på at starte
et elitehold i Randers Kommune.
Med udstyret vil klubben i højere grad kunne fastholde de gode ryttere, der ellers flygter til klubber i andre kommuner.
Men folkeoplysningsudvalget besluttede på det netop afholde møde at udsætte beslutningen.
Cykelklubben skal nu indsende en redegørelse for startfinansiering og driftsfinansiering samt en beskrivelse af den forventede udvikling.