Regionshospitalet Randers tager patienter med til Mallorca
Dan Jensen
Seks dialysepatienter fra Regionshospitalet Randers kan glæde sig til sol og sommer på Mallorca.
Hvis økonomien falder på plads, rejser to sygeplejersker fra dialyseafdelingen med dem 30. august og sørger for, at de kommer i dialyse på øen tre gange i løbet af ferien.
Hospitalet betaler de to sygeplejerskers arbejdstid og udgifter til bl.a. mad, og rejsen løber af stabelen, hvis det lykkes at samle de 12.000 kr., som deres rejse koster.
Patienterne betaler selv deres rejse, og flere af dem har deres pårørende med.