Brandtomt i Hadsten rives ned
Dan Jensen
En bygning på Kirkevej 8 i Hadsten, der brændte i august 2013, bliver nu revet helt ned.
Det har Økonomiudvalget i Favrskov Kommune besluttet.
Bygningen var hjemsted for Hadsten Skovbørnehave og fritids- og ungdomsklubben under Hadsten Fritidscenter. Efter branden blev fritids- og ungdomsskolen genhuset i en pavillon ved Idræts- og kulturhuset Sløjfen, mens skovbørnehaven er midlertidigt genhuset i en pavillon ved Bavnehøjskolen.
Forhandlingerne mellem Favrskov Kommune og forsikringsselskabet er afsluttet, og i forlængelse heraf er det besluttet, at hele bygningen på Kirkevej 8 skal rives ned.