Fortsæt til indhold

Bilist påvirket af amfetamin

Arkiv
Af Anne Andersen

Politiets mulighed for at teste bilisterne for euforiserende stoffer når de stopper dem ude i trafikken, giver ofte pote. Onsdag aften røg en 41-årig mand i fælden da han ren rutinemæssigt blev stoppet af en patrulje. Manden blev på stedet testet positiv for amfetamin og Carsten Andersen der er vicepolitikommissær ved Kolding Politi forklarer, at man slår hårdt ned på sådanne sager:
"Det er rigtig fint at vi får fjernet de her bilister fra vejene, og det giver altså en betinget frakendelse af kørekortet, hvis man bliver taget for at køre med den ene eller den anden form for stoffer i blodet".