Fortsæt til indhold

Årets første hole in one på Hobro Golfklubs bane

Arkiv
Bent Larsen

Årets første hole in one på Hobro Golfklubs bane lod ikke vente længe på sig.
Manden bag drømmeslaget er Jørgen Brix, Hobro, der fra udslagsstedet på hul 3 ramte bolden med lige præcis en sådan kraft og styrke, at den træt af at rulle endte direkte i hullet.
Jørgen Brix blev belønnet med et gavekort til en gourmetmiddag for to på Hotel Amerika, og ikke mindst den obligatoriske flaske whisky.