Hobro IK forlænger med midtbaneprofil
Dan Jensen
Hobro IK, der efter 1-1 kampen mod Lyngby i går fortsat ligger til at rykke op i Superligaen, har forlænget kontrakten med
den rutinerede midtbaneprofil Jonas Damborg.
Det betyder at han vil være at finde i den gule trøje frem til sommeren 2015.
Der hersker i det hele taget stor travlhed i Hobro IK med at få kontraktforlængelserne afsluttet, inden transfervinduet åbner om en uges tid. I løbet af de seneste 14 dage har klubben forlænget med målmand Jesper Rask, højre back Jesper Bøge samt assistenttræner Lars Justesen.