Apple-kunder afkræves koder
Dan Jensen
Østjyllands politi har gennem den sidste tid haft flere sager, hvor folk efter at have fået stjålet deres Apple produkter er blevet kontaktet af en køber.
Køberen ønsker at få oplyst koden til deres Apple ID, da de ikke kan benytte produktet uden kode.
Således modtog en villa-ejer, der havde indbrud i oktober sidste år, forleden en henvendelse fra en mand i Marokko, som ønskede hjælp til at låse forurettedes stjålne Ipad op. Manden oplyste, at han ikke kunne bruge Ipaden, idet han skulle bruge hans Apple ID til at låse produktet op med.
Det efterkom den pågældende villa-ejer naturligvis ikke, oplyser Østjyllands Politi.