Storken er landet - men også fløjet igen
Bent Larsen
Alle naturelskere i Randersområdet krydser fingre i disse dage.
Ifølge Randers Amtsavis blev der i går nemlig observeret en stork både i Langå og i Randers.
Men chancen for at Randers igen bliver storkeby er desværre ikke ret stor. Der har de seneste år med mellemrum været observeret storke i og omkring Randers, men de har ikke slået sig ned.
Den stork, der blev set i går i Randers, kredsede over Helligåndshuset, men storkereden på toppen af bygningen er ikke blevet holdt ved lige de seneste mange år, så den virker nok ikke så indbydende for storke, der er på udkig efter en ny bolig.