Fortsæt til indhold

Fagforbund: Lukning af Bombardier skyldes unfair konkurrence

Arkiv
Bent Larsen

Fagforeningen Metal Randers langer ud efter skiftende regeringer i en erklæring fra fagforeningens generalforsamling, der blev afviklet i går.
I erklæringen hedder det blandt andet, at generalforsamlingen skal beklage lukningen af togfabrikken Bombardier, som blandt andet skyldes, at der ikke er en fair konkurrence, når det gælder vedligeholdelse og reparation af togmateriel.
Generalforsamlingen udtaler kritik af, at en statslig og momsfri virksomhed som DSB - med skiftende regeringers accept - kan udkonkurrere en privat og momspligtig virksomhed.
Fagforeningen opfordrer til, at Folketinget i forbindelse med de kommende milliardinvesteringer i nyt togmateriel sikrer, at der med ordren stilles sociale klausuler, der kan sikre danske arbejdspladser og udvikling af ny viden blandt medarbejdere og virksomheder.