Fortsæt til indhold

Randers FC-spillerne får nu deres feriepenge

Arkiv
Bent Larsen

På dagen, hvor superligaklubben Randers fik penge i kassen for at sælge sin topscorer Ronni Schwartz til franske Guingamp, blev klubben fra Kronjylland enig med Spillerforeningen om et forlig i den såkaldte feriepengesag.
Det skriver Spillerforeningen i en pressemeddelelse.
Hos Spillerforeningen har man i den seneste tid haft succes med at lave aftaler med flere klubber i de øverste danske rækker, og med det seneste forlig er man et skridt nærmere på at afslutte de sidste sager.
Afregningen af feriegodtgørelse, pension, renter og bod sker på baggrund af en kendelse fra Fodboldens Voldgiftsret den 11. september 2012.