Rejsegilde på nyt svømmebad
Bent Larsen
Så har det nye svømmebad i Randers, Randers Water & Wellness, nået fuld højde, og i morgen er det tid at holde rejsegilde.
Det nye svømmebad, er Danmarks første og største offentlig-private partnerskab, OPP, inden for kultur- og fritidsområdet.
Det færdige byggeri kommer til at huse et 50 meter bassin til konkurrence-svømmere og motionister, et separat morskabsområde med Danmarks to længste vandrutsjebaner, varmtvandsbassin og Danmarks største saunahave.
Det forventes åbnet i begyndelsen af 2015.