Fortsæt til indhold

Det går godt for Sundhedscentret

Arkiv
Henriette Klausen

Økonomien for Sundhedscentret på Thors Bakke i Randers ser fornuftigt ud, efter at det nu har været i drift i to år.
En analyse viser at budgettet kan holdes inden for de afsatte økonomiske rammer som følge af at der oprindelig ikke var indregnet fuld udlejning.
Men nu er alt udlejet og grunden til at det så ikke giver en merindtægt er, at udgifterne til rengøring og forbrugsafgifter er højere end forventet.
Årsagen er at centret har mange besøgende og det kræver mere rengøring og har givet et højere energiforbrug.
Der har i den første periode af Sundhedscentrets levetid været et underskud på driften, men det ventes at kunne afvikles over de kommende år.