Bil endte i muren til Brugsen
Bent Larsen
Der er nu kastet lidt mere lys over det færdselsuheld, der i går sidst på eftermiddagen endte med at en bil kørte ind i muren hos SuperBrugsen i Assentoft.
Uheldet skete, da en bil kørte ud fra Brugsens Parkeringsplads, og her blev ramt af en anden bil, der igen fortsatte over i en tredje bil, der herefter fortsatte ind i muren til brugsen.
I den bil sad der en kvinde, der blev fastklemt ved sammenstødet med muren. Derfor måtte Randers Brandvæsen rykke ud for at skære kvinden fri af bilen. Efterfølgende kunne det imidlertid konstateres, at hun var sluppet uskadt fra uheldet.
Efter uheldet måtte muren ind til Brugsen understøttes, for at forhindre yderligere skade.