Stor tilfredshed med psykiatiren
Bent Larsen
Et stort flertal af de psykiatriske patienter er godt tilfredse med behandlingen i psykiatrien i Region Midtjylland.
Det viser de landsdækkende undersøgelser af patienter og pårørendes oplevelse af psykiatrien, LUP Psykiatri.
Relationen til personalet er noget af det, både patienter og pårørende udtrykker størst tilfredshed over.
Patienterne i voksenpsykiatrien udtrykker særlig stor tilfredshed med den behandling, de modtager og med personalets evne til at skabe en situation, hvor de åbent kan fortælle om vanskeligheder og problemer.