Brandvæsenet kaldt til brand i plejecenter
Bent Larsen
Randers Brandvæsen måtte i aftes rykke ud til brand i plejecentret i Gudenåcentret i Randers.
Alarmen indløb kort før klokken 21.30, og det viste sig, at der var tale om en mindre brand i et køkken. Branden var slukket ved brandvæsenets ankomst.
Derfor kunne man begrænse indsatsen til at tjekke at branden var ordentligt slukket og herefter foretage en grundig udluftning for at fjerne røgen fra gangene.