Fortsæt til indhold

De sidste træer plantes i folkeskov

Arkiv
Bent Larsen

For 19 kroner har borgere og virksomheder siden sensommeren sidste år kunnet købe et træ til Høgshøj Folkeskov i Spentrup.
Og selv om der endnu mangler at blive solgt de sidste 6000 træer til det der bliver Danmarks anden folkeskov, er Randers Kommune, Growing Trees Network og folkeskovens borgergruppe klar til at plante den sidste del af skoven.
Udover at give borgerne en naturoplevelse er skoven også med til at sikre rent drikkevand og optage CO2 fra luften.
Derfor har kommunen underskrevet en aftale med Growing Trees Network om etableringen af Høgshøj Folkeskov på et stykke kommunalt ejet jord.