Fortsæt til indhold

Succesfuldt samarbejde skaber arbejdspladser

Arkiv
Dan Jensen

I et samarbejde med 3F Mariagerfjord og jobcentrene i Rebild, Vesthimmerland og Mariagerfjord har AMU Nordjylland udbudt en betonuddannelse til 18 ledige industriarbejdere. Og det har været en succes, da halvdelen allerede er kommet i ordinært job efter endt uddannelse.

Betonuddannelsen er udviklet og opbygget med udgangspunkt i, hvad entreprenørvirksomhederne efterspørger af kompetencer.
Uddannelsen varer godt tre måneder og kombinerer undervisning med virksomhedspraktik.
Samarbejdspartnerne er enige om, at de gode resulter skal skabe grobund for flere lignende initiativer.
Derfor mødes de efter sommerferien for at planlægge et nyt forløb som formentlig kan realiseres i januar 2015.