Fortsæt til indhold

Ti fængslet efter stor politiaktion

Arkiv
Dan Jensen

Retten i Randers har i dag varetægtsfængslet 10 personer, der i går blev anholdt i forbindelse med en stor politiaktion i fem jyske byer.
Alle 10 er varetægtsfængslet i fire uger. Af dem valgte tre at kære afgørelsen til landsretten, oplyser Sydøstjyllands Politi.
Retsmøderne blev holdt for lukkede døre, og af hensyn til den videre efterforskning vil politiet ikke oplyse mere.
Blandt de 10 fængslede er to medlemmer af Hells Angels og to medlemmer af støttegruppen Devils Choice.
Sagen handler om fremstilling af og handel med større mængder amfetamin.