33 undervisningstimer i specialklasser
Henriette Klausen
I forbindelse med skolereformen skal alle elever gå skole i 30, 33 eller 35 timer om ugen afhængig af klassetrin.
Og i Syddjurs Kommune vil man på specialskolerne og i de deciderede specialklasser sætte timetallet til 33 om ugen.
Timetallet er fundet ud fra at der her er væsentligt flere lærer-og pædagogtimer til rådighed pr. elev end i almenklasserne.
En undervisningsgruppe består typisk af 6 -9 elever med 2 lærere og 1 - 2 pædagoger tilknyttet.
De respektive skolebestyrelser tilslutter sig forslaget, der nu er under politisk behandling.