Randers Kommune inviterer på vandretur i Alling Ådal
Dan Jensen
Om en uge inviterer Randers Kommune på en aftenvandring langs Alling Å.
Det sker ad den nye Hørningsti fra Præstedalsvej til Nybro, som giver mulighed for at komme tæt på Alling Å.
Undervejs vil turleder og biolog Pia Boisen Hansen fortælle om naturen og plantelivet - og om Naturstyrelsen Kronjyllands store vådområdeprojekt, der omfatter en 13 kilometer lang strækning af Alling Å og 525 hektar af ådalen.
Målet med projektet er at genskabe de naturlige forhold i ådalen men også at sikre borgernes mulighed for at komme ud i området.
Arrangementet foregår fra 18.30 - 21.00.