Fortsæt til indhold

Der skal etableres flere 1-1-2 førstehjælperkorps

Arkiv
Bent Larsen

Hurtig hjælp er god hjælp. Ikke mindst når det gælder hjertestop. Derfor foreslår hospitalsudvalget i Region Midtjylland nu, at regionen får yderligere ni 1-1-2 førstehjælperkorps.
Region Midtjylland har allerede 16 korps af frivillige 1-1-2 førstehjælpere. Og det er der rigtig god erfaring med.
1-1-2 førstehjælperkorps består af borgere, der har god uddannelse i førstehjælp. De stiller sig til rådighed for at blive tilkaldt via telefonen, når beredskabet på AMK-vagtcentralen kan se, at der er brug for deres indsats.
Formand for regionens Rådgivende Udvalg Vedrørende Hospitaler, Anders Kühnau fortæller, at han har været i dialog med Hjerteforeningen, som gennem et stykke tid, har efterspurgt flere frivillige korps.