Hvad er et godt ældreliv?
Dan Jensen
Ældrelivet på et plejehjem behøver ikke at være trist og indholdsløst. Derfor arbejder plejepersonalet i Mariagerfjord Kommune aktivt for at skabe et godt ældreliv for beboerne.
Plejecentrene tilbyder masser af aktiviteter; der er både de mere traditionelle, som strikkeklub og mandeklub – men der er også alternativer såsom smykkefremstilling, markedsdage og OL afholdt sammen med dagplejebørn i nærområdet.
Nu inviterer plejecentrene i Distrikt 2 alle til at komme og opleve det ved flere åbent hus arrangementer i maj.
Her vil være rundvisning, smagsprøver og et lille kig ind i, hvilke aktiviteter de forskellige plejecentre tilbyder.