Randers HKs nye U16-danmarksmestre fejres i dag
Bent Larsen
Randers HKs U16 piger blev søndag 11. maj danske mestre.
Det er en præstation langt ud over det sædvanlige. Derfor bliver holdet fejret på Det gamle rådhus i dag klokken 9.30, hvor borgmesteren ønsker tillykke sammen med sponsorer og samarbejdsparterne i kommunens Team Danmark eliteaftale.
Programmet starter kl. 9.30 og varer cirka 30 minutter.
Borgmester Claus Omann Jensen kalder det et fantastisk resultat inden for en sportsgren, hvor konkurrencen på topplan er benhård.