Fortsæt til indhold

Ungdomsskoleleder blev årets ildsjæl

Arkiv
Bent Larsen

Syddjurs Ungdomsskoles leder Anders Stenumgaard Lind, blev i dag d. 7. maj, på Ungdomsskoleforeningens landsmøde i Nyborg, tildelt titlen som ”Årets Ildsjæl”. Denne pris tilfaldt Anders Stenumgaard Lind blandt andet for hans nytænkende og enestående ungdomsprojekt; The Anholt Project.
Ikke mindre end fir uafhængige institutioner og personer havde valgt at nominere ham som ”Årets Ildsjæl”, hvilket aldrig før er sket.
I projektet The Anholt Project hentede han unge mennesker fra 6 europæiske lande, som af forskellige årsager havde det svært i sociale sammenhænge. Han samlede dem på Anholt, hvor de unge i 2 uger skulle skabe deres eget mini-samfund med egne love og regler, uden indblanding fra ledere og andre voksne som deltog i projektet.