Ny bestyrelsesformand udpeget
Dan Jensen
Det bliver finansdirektør hos Danish Crown, Jan Nordstrøm, der bliver formand for den nye bestyrelse for Aarhus Lufthavn.
Den nye formand, oplyser til TV 2 | ØSTJYLLAND, at han vil satse på flere erhvervskunder og flere afgange. Desuden skal lufthavnens bygninger gennemgå en renovering.
Aarhus Lufthavn ændrede i sidste uge bestyrelsessammensætning på en ekstraordinær generalforsamling.
De fem borgmestre fra ejerkredsen trådte ind i bestyrelsen og skal sammen med de eksterne medlemmer varetage bestyrelsesfunktionen.
Jan Nordstrøm, der også var en del af den tidligere bestyrelse, afløser Ango Winther som formand.