Fortsæt til indhold

Hald var det vådeste sted i Danmark i sidste uge

Arkiv
Bent Larsen

DMI har netop opgjort, hvor meget regn, der faldt over Danmark i sidste uge. Og regnmængden nåede på landsplan op på intet mindre end 34,6 millimeter.
Mest regn blev det til i Hald nord for Randers, hvor der blev målt hele 54,1 millimeter.
Den samlede regnmængde i Danmark kan også udtrykkes på den måde, at der faldt halvanden milliard tons vand over Danmark.
Hvis forårsregnen fra uge 19 fortsætter resten af måneden med samme intensitet, så ender den samlede nedbør meget tæt på rekorden for maj på 138 millimeter. Sådan går det heldigvis ikke. I hvert fald ikke, hvis vejrudsigterne så at sige "holder vand".