Fortsæt til indhold

Carl-Mar vil samle alle danske terapeuter

Prokatøren og terapeuten fra Karlebo vil se andre terapeuter dybt i øjnene i ny forening

Arkiv
Pernille Kristensen

Han er allerede terapeut, forfatter, sexolog, samfundsdebattør, kursus- og foredragsholder.
Men nu vil Carl-Mar Møller føje endnu en linje til sit CV.
Carl-Mar Møller har nemlig startet en ny terapeutforening, som både skal fungere på internettet og i det virkelige liv på hans gård ved Karlebo.
Tanken er, at terapeuter fra alle ender af genren kan mødes her fire gange om året og inspirere hinanden over et sammenskudsgilde. Der skal også være plads til debat, foredrag og socialt samvær, forlyder det i oplægget fra Carl-Mar Møller.
"Alle slags terapeuter er velkomne, også dem uden uddannelse," lyder det fra Carl-Mar Møller, som allerede har sikret sig web-adressen www.terapeutforeningen.dk til den nye forening.
Carl-Mar Møller har allerede indsat sig selv som formand for det nye forum, hvor der er fundet et enkelt bestyrelsesmedlem mere, men der er plads til yderligere fem bestyrelsesmedlemmer, som skal findes på Terapeutforeningens stiftende generalforsamling 20. april kl. 12. Her er alle inden for terapeutgenren velkomne, blot skal man skynde sig at melde sig til på 77@carl-mar.dk og være indstillet på at medbringe en ret til sammenskudsgilde.
Link til billedgalleri