Nu virker alle lydsignaler
Henriette Klausen
Et er, at der er installeret lydsignaler i lyskryds, noget andet er om de virker, som de skal.
Og det har man fundet ud af ikke er tilfældet i Favrskov Kommune.
Her er der lydsignaler ved fem lyskryds, så blinde og svagtseende kan komme sikkert over vejen.
Men efter opfordring fra Handicaprådet og Dansk Blindesamfund har lydsignalerne fået et eftersyn, og det viste sig, at lyden flere af stederne ikke var god nok.
Det er den nu og det vil den også være, når kommunen inden længe etablerer fire nye lyssignaler med lyd, forsikrer Bent Høgh Mahler, der projektkoordinator i Trafik og Veje.