Reform ændrer reglerne for sygemeldte og deres arbejdsgivere
Dan Jensen
I dag træder den nye sygedagpengereform i kraft.
Ønsket med loven er bl.a. at sikre sygemeldte forsørgelse under deres sygdomsforløb og en tidligere indsats for de sygemeldte.
Formand for Arbejdsmarkedsudvalget i Favrskov Kommune, Erling Kvist Andersen, siger, at reformen kommer til at påvirke både den sygemeldte og den sygemeldtes arbejdsgiver på grund af nye regler for ydelser og refusion. Derfor er det vigtigt, at borgerne og virksomhederne kender de nye regler, så begge parter er forberedt bedst muligt.
Favrskov Kommune sender derfor i de kommende uger et informationsbrev til sygemeldte borgere, privatpraktiserende læger og alle kommunens virksomheder.
Jobcenter Favrskov inviterer ligeledes til informationsmøde for virksomhederne i august.