CFK udvikler redskab til hjælp for anbragte børn
Bent Larsen
Børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, er en meget sårbar gruppe, der oplever væsentligt flere problemer end deres jævnaldrende.
Mange har rigtig gode anbringelsesforløb, som hjælper dem videre på en god og konstruktiv måde. Men andres forløb er præget af brud og mangel på sammenhæng, og det gør børnene mere udsatte, viser forskningen.
CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland, har derfor udviklet et dokumentations- og evalueringsredskab, som kaldes ”SIP Børn og unge”.
SIP-børn og unge er et redskab til både dokumentation og evaluering. Redskabet skaber en ramme for at indsamle de centrale oplysninger om barnet, den tid barnet er anbragt og tiden efter.