Fortsæt til indhold

Lufthavnsunderskud koster kommunen knap tre millioner

Arkiv
Bent Larsen

Aarhus Lufthavn kom ud af 2013 med et underskud på 16 millioner kroner, og det underskud beder lufthavnens bestyrelse nu ejerkommunerne om at dække ind.
Lufthavnen er et aktieselskab ejet af Aarhus Kommune, Randers Kommune samt Norddjurs, Syddjurs og Favrskov Kommuner.
Underskuddet fordeles mellem ejerkommunerne i forhold til ejerandel, og det betyder for Randers Kommunes vedkommende en udgift på knap tre millioner kroner.
Økonomiudvalget har sagen på dagsordenen til dets møde på tirsdag.