Fortsæt til indhold

Indbrudstyve stjal varer til en større fest

Arkiv
Bent Larsen

En eller flere ukendte gerningsmænd tog mellem påskedag klokken 12.30 og anden påskedag klokken 12 på indkøb uden for åbningstiden i en forretning på Bredgade i Langå.
Og kosterne tyder på, at der skulle købes ind til fest. Fra stedet er der stjålet 20 til 30 flasker vin, 40 til 50 æsker chokolade, tre flasker Whisky, tre flasker champagne og tre flasker cognac.
Der er skaffet adgang ved at bryde hoveddøren til forretningen op.