Fortsæt til indhold

Fremgang for Mols-Linien

Arkiv
Dan Jensen

Mols-Linien har fået en positiv start på 2014.
Rederiet kan notere en omsætningsstigning på 18 procent i årets tre første måneder i forhold til sidste år.
Nye trafiktal viser, at mens Mols-Linien har overført 5,2 procent flere biler i første kvartal end i samme periode sidste år, så steg trafikken over Storebælt med 3,2 procent.
- Med tre store katamaraner har vi timedrift i de travle morgen- og eftermiddagstimer, og med den nye motortrafikvej mellem Holbæk og Vig er det hurtigere end nogensinde at rejse mellem landsdelene. Vi oplever, at den stærkt forbedrede rejsetid er ved at slå godt igennem hos vores kunder, siger bestyrelsesformand Frantz Palludan i en pressemeddelelse.