Fortsæt til indhold

SønderjyskE vandt forrygende finale

5000 ellevilde publikummer festede med SønderjyskEs spillere da mesterskabet var hjemme

Arkiv
Af Peter Rasmussen

SønderjyskE er mestre - igen.
Så er en kendsgerning efter den syvende og sidste finalekamp, der blev spillet under det flottest tænkelige omstændigheder i SÉ Arena i Vojens.
Fuldstændig udsolgt - ifølge arrangørerne kunne man havde solgt det dobbelte antal billetter - det vil sige 5000 ellevilde tilskuere - blev vidne til to hold, der gik energisk og disciplineret til opgaven. Stillingen var 0-0 efter første periode.
Men så tog de lyseblå fat i anden periode. Godt hjulpet på vej af nogle uldjyske udvisninger fik Dan Cemans tropper gang i scoringerne. Hele fire gange scorede SønderjyskE i de mellemste 20 minutter. Og så troede de fleste at den "ged var barberet"
Men sådan tænker man ikke hos Blue Fox Herning. Her giver man aldrig op. Og da Alfie Michaud kiksede en redning, og Kim Lykkeskov tog en tåbelig udvisning lige derefter - ja så stoid der pludselig 2-4 med 12 minutter igen.
Det gav gæsterne blod på tanden, men i takt med at minutterne løb ud for Herning, kom også SønderjyskE til store chancer igen. Og på lægterne blev der danset med guldhår og trommer. Festen fortsætter nok resten af natten.