Hospitalsgade får et ansigtsløft
Dan Jensen
Arbejdet med at forskønne Hospitalsgade i Randers begynder i dag.
Under dele af arbejdet vil gaden være ensrettet og til tider vil Hospitalsgade også være helt lukket i anlægsperioden.
Det overordnede mål er at få langt flere af de mange hundrede tusinde gæster, der hvert år besøger Randers Regnskov, ledt op til midtbyen.
Hospitalsgade omdannes derfor til en gågade, hvor der lægges nyt asfalt med udsmykkende motiver.
Der opstilles nye belysningsmaster, og der etableres plantebede med træer.