Fortsæt til indhold

Flygtet fange sigtet i sag om groft overfald

Arkiv
Dan Jensen

Den 23-årige mand, der i går eftermiddag flygtede fra arresten i Randers, var sigtet for at have deltaget i et groft overfald i Ebeltoft tilbage i marts måned.
Overfaldet skete på Dråbyvej den 24. marts, hvor seks til otte maskerede mænd trængte ind i en lejlighed, hvor tre unge mænd opholdt sig.
Den ene blev stukket med en kniv i ryggen, hvilket førte til, at hans lunge punkterede. En anden blev udsat for stump vold, så hans lunge klappede sammen.
Den 23-årige flygtede ved at forcere ringmuren, og blev sidst set i Storegade kort tid efter flugten.
Som et særligt kendetegn er han skeløjet.