To lokale virksomheder nominerede til 3F pris
Henriette Klausen
To lokale virksomheder er med i finalen i fagforeningen 3F’s konkurrence om at blive Årets arbejdsplads 2014.
Det er entreprenørfirmaet Vam på Djursland og Bach & Pedersen Fragt i Randers, der sammen med en virksomhed i Skive og en i Ballerup, tæller de fire nominerede.
Virksomhederne er nomineret, fordi de alle gør noget ekstra i forhold til de udfordringer, der er i hver deres branche.
Det kan for eksempel være at tage et særligt socialt ansvar, at uddanne medarbejderne, eller at bevare danske arbejdspladser i stedet for at flytte dem til udlandet.