Region Midtjylland overholdt budgettet
Dan Jensen
Region Midtjylland formåede at holde budgettet i 2013
Regionen har på både områderne Sundhed og Regional Udvikling overholdt budgetloven og sin andel af økonomiaftalen.
- Alle driftsenheder har holdt budgetterne og leveret den aftalte aktivitet. Der er udvist stor budgetansvarlighed i hele organisationen. Vi har samtidig nogle af de bedste hospitaler og de mest tilfredse patienter i landet, hvilket glæder mig meget, siger regionsrådsformand Bent Hansen.
Han fremhæver at man også har fokuseret på at udvikle kvaliteten på hospitalerne, et arbejde der fortsætter de kommende år.