Fortsæt til indhold

Fredericianere spiller teater i Kolding

Tre af de medvirkende i “Circle of Life” er fra Fredericia

Arkiv
Arkiv

Frem til den 3. maj kan forestillingen ”Circle Of Life” med musik af Sir Elton John opleves Dronning Dorothea Teatret i Kolding. Tre af de medvirkende er fra Fredericia.
Både Sidsel Nygaard Jensen, Caroline Lehmann og Marco Goth Thorsen fra Fredericia slap igennem nåleøjet, da teatret i december afholdt audition for mange håbefulde talenter.
“Dronning Dorothea Teatret har som regel medvirkende fra de andre byer i Trekantområdet, men nu nærmer det sig at halvdelen af holdet kommer fra Fredericia,” siger forestillingens idémager og instruktør, Michael Hansen, der også selv er fra fæstningsbyen.
”Men de var alle tre svære at komme uden om. Forestillingen er både visuel og sangmæssig en stor udfordring. Den kræver både stor sang og skuespiltalent, og samtidig er det en skæv og hæsblæsende forestilling, som har brug for kunstnere af en bestemt støbning. Derfor var netop de tre talenter selvskrevne til opgaven”.
Sidsel, Caroline og Marco

Instruktøren fortæller, at Sidsel har en stor allround flair for scenearbejdet.
“Hun både synger, spiller og danser som en drøm og er en stor kapacitet på scenen. Hele hendes talent er godt krydret med selvironisk humor, og Sidsel har ingen grænser når det gælder skæve roller.”
“Caroline Lehmann er først og fremmest en super danser på eliteplan. Dernæst er hun et kraftbundt, både med stærke dramatiske virkemidler samt humor og engagement. “
“Marco Goth Thorsen, der har været fast inventar i teatrets forestillinger i 2013, er en stensikker, skæv og humoristisk skuespiller, der vokser i sit allround talent.”
Sidsel Nygaard Jensen og Marco Goth Thorsen er solister og skuespillere i forestillingen og Caroline Lehmann er danser og performer.

Caroline Lehmann i centrum af danserne til sidste års festspil “Pladeparaden 1963-2013”.