Fortsæt til indhold

Stadig højt sygefravær

Arkiv
Bent Larsen

På trods af, at Randers Kommune de seneste år har gjort en massiv indsats for at nedbringe sygefraværet blandt kommunens ansatte, er det stadig ikke lykkedes for alvor at knække kurven.
Der er fra 2012 til 2013 således kun sket et fald på 0,1 procent, nemlig fra 5.1 i 2012 til 5,0 procent i 2013.
Den største ændring tegner pædagoghedhjælperne sig for. Her er sygefraværet steget med en hel procent fra 5,1 til 6,1.
Det største fald i sygefraværet ses hos pædagoger, hvor faldet er på 0,6 procent fra 6,3 til 5,7 procent.
Byrådet får forelagt tallene på dets møde på mandag.