Ny MTB teknikbane i Romalt Bakker
Bent Larsen
Alle med hang til høj puls og stejle bakker får nu mulighed for at øve deres tekniske kunnen på en splinterny MTB teknikbane med masser af udfordringer i Romalt Bakker.
Banen er delt op i seks sektioner, hvor rytterne blandt andet kan øve sving og flow på stejle ned- og opkørsler, bumle over kampesten og øve drops henover træstammer.
Det er MTB Randers, der i et samarbejde med Randers Cykelby har lavet den nye bane.
Næste onsdag den 18. juni arrangerer Randers Cykelby fyraftenscykeltur for såvel øvede som uøvede MTB ryttere i Romalt Bakker. Her får rytterne blandt andet mulighed for at afprøve den nye teknikbane.