Bedre service til turister
Henriette Klausen
Turisterne på Djursland skal serviceres bedre.
Derfor gennemfører Norddjurs og Syddjurs Kommuner og Destination Djursland et demonstrationsprojekt, der handler om udvikling af gæsteservice i detailhandelen på Djursland.
Baggrunden er, at tiden er løbet fra de klassiske turistbureauer, og nu går i retning af mere fleksibel og kundetilpasset service, der hvor gæsterne kommer.
Indsatsen forventes at understøtte den generelle udvikling af handlen på Djursland, og dermed understøtte handelslivet til gavn for både turister og borgere.